DU LYKKES I LIDL

Tips til din ansøgning og CV

Skriv en god ansøgning og et godt CV

Når du søger et job i Lidl, skal du minimum uploade en motiveret ansøgning og et CV. Det giver dig mulighed for at fortælle alt det gode om dig selv og os mulighed for at vurdere, om du har de kvalifikationer, kompetencer og erfaringer, vi søger.

Motiveret ansøgning

I en motiveret ansøgning fortæller du kort om dig selv og din motivation for at søge jobbet. Hvorfor vil du lige præcis arbejde i Lidl? Hvordan kan du bidrage positivt til Lidl? Du kan i din ansøgning fx uddybe det, der står på dit CV, som er mest relevant for jobbet. Eller du kan komme med eksempler på dine evner og erfaringer.

CV

Dit CV bør indeholde oplysninger om dine erhvervserfaringer, opnåede resultater i de enkelte stillinger, uddannelser og kontaktoplysninger samt et par linjer om dine personlige kompetencer.

Generelle tips til din ansøgning og dit CV

  • Beskriv din motivation og hvorfor du vil passe godt ind i den stilling, du søger
  • Skriv hvilke kvalifikationer du har, og hvordan du vil kunne bringe dem i spil hos os
  • Fortæl om dine kvalliteter
  • Skriv om dine tidligere jobs og de resultater, du har opnået i disse jobs
  • Hvis du søger job inden for et nyt område så skriv gerne, hvordan du mener, at du vil få succes i det nye job

Online ansøgningsportal

For at søge et job hos os skal du oprette en profil i vores rekrutteringssystem; find stilliingen du vil søge på karriere.lidl.dk, tryk "Send ansøgning" og opret din profil. For at søge jobbet skal du som minimum uploade din motiverede ansøgning og dit CV, så sørg for, at de ligger klar på din computer, inden du starter med at oprette din profil. Det fungerer bedst, hvis de dokumenter, du uploader, er i PDF format. Dokumenterne må ikke fylde mere end 4MB tilsammen.