Det betaler sig.
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Mød vores elev, Marcus

Bliv elev i Lidl
2025_Hero_Marcus
Marcus arbejdede i en lille lokal brugs og var vant til at holde sig i baggrunden, selvom han inderst inde havde en ambition om noget større. Her kan du læse om, hvordan Marcus fandt sin stemme gennem elevuddannelsen.

Jeg kan huske, da jeg startede i Lidl. Jeg var ham den stille, der bogstaveligt talt ikke sagde et pip, hvis jeg kunne slippe for det. Jeg kom fra en lille lokal brugs med fire kunder i timen, men jeg vidste godt, at hvis jeg skulle udvikle mig, så skulle jeg ud over kanten. Både for kundernes og mine kollegaers skyld, men mest af alt for min egen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det var udfordrende til at starte med. I Lidl skal man være ”på”, og det var grænseoverskridende for en type som mig. Men det er netop det, der har ændret mig. Jeg har lært at lægge min generthed til side, når jeg tager arbejdstøjet på. Måden, jeg gør det på, er ved, at jeg fokuserer på kunden foran mig. Når de går glade ud ad døren, så tager jeg den succes med mig. Det har givet mig en selvtillid, jeg slet ikke vidste, jeg havde.

Jeg har heller ikke gjort det alene. Både min chef, mine kollegaer og de andre elever på uddannelsen har været med til at give mig et skub i den rigtige retning. De har bakket mig op og givet mig lov til at udvikle mig i mit eget tempo.

Udvikling med den rette mængde ansvar

Selvom jeg altid har været stille, har jeg også altid haft krudt i røven, og tanken om at sidde stille på en skolebænk og lære ting, bare ”fordi man skal”, har aldrig været mig. Jeg havde brug for at mærke virkeligheden. Derfor passer elevuddannelsen også perfekt til mig. Her lærer vi nemlig konkrete tiltag, som vi kan tage med ud og bruge i butikken.

En af dem, der har betydet allermest for min udvikling, er min salgsleder, Sabina. Det, der har gjort den største forskel for mig, er, at hun lynhurtigt læste, hvordan jeg lærer bedst. Hun vidste godt, at jeg ikke rykkede mig, hvis hun bare gik ved siden af og viste mig tingene hele tiden.

I stedet har hun givet mig ansvaret og ladet mig løse opgaverne selv. Som for eksempel da jeg skulle læres op i friskhedskontrollen. Hun stolede på, at jeg kunne, og den tillid har været guld værd for min selvtillid. Det er fedt at vide, at man altid kan spørge, hvis man er i tvivl, men at man får lov til at stå på egne ben først. Sabina er en af de personer, jeg slet ikke ville kunne undvære i butikken; hun har virkelig lært mig at tro på mine egne evner.

Danmarks Sødeste Kassedame

Den vildeste oplevelse var, da jeg fik et brev om, at jeg var blevet nomineret til Danmarks Sødeste Kassedame. Det var så overvældende.

Det var fire af mine stamkunder, der var gået sammen om at nominere mig til det. Jeg vidste godt, at vi havde et bånd, men at de ligefrem kom ind dagen efter, jeg havde modtaget beskeden om nomineringen, og fortalte, at det var dem. Ja, det ramte mig virkelig. Det gav mig en følelse af, at jeg betyder noget. At jeg ikke bare passer et job, men at jeg gør en forskel for de mennesker, jeg møder. Det er den følelse, der bekræfter mig i, at jeg er det helt rette sted.

Fra stille elev til ambitiøs leder

I dag er jeg ikke længere Marcus, der holder sig i baggrunden og ikke siger et pip. Jeg er gået fra at være den generte dreng til at være en, der tør tage ansvar og sige min mening. Det har givet mig blod på tanden, og min ambition er nu at gå hele vejen og blive distriktschef en dag.

Det kræver, at jeg bliver ved med at skubbe til mine egne grænser, men når jeg kigger på, hvor meget jeg har rykket mig bare i løbet af min elevtid, så ved jeg, at jeg kan. Jeg er i gang med at bygge min egen vej, og jeg er stolt af, hvor langt jeg allerede er kommet.

Bliv en del af #teamlidl

Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være elev i Lidl?

Læs mere her