DU LYKKES I LIDL
« Tilbage til søgeresultater
  • 03.12.2019
  • Job i HR
  • Hovedkontor Kolding

Employer Branding Student Worker (15 timer pr. uge)

Brænder du for at udvikle dine faglige kompetencer i et selvstændigt og udfordrende studiejob? Vil du gerne have hands-on erfaring med Employer Branding i en international og ambitiøs virksomhed? Så er det måske dig, som er vores nye studentermedhjælper 15 timer pr. uge til vores HR afdeling på Lidl’s hovedkontor i Kolding.

Som Employer Branding Student Worker assisterer du vores Employer Branding Responsible i alt lige fra idé til eksekvering af kommunikations- og Employer Branding-projekter og aktiviteter – store som små, nationale som lokale. Du vil derfor få et stort indblik i, hvordan vi arbejder målrettet, strategisk, kreativt og ambitiøst med vores Employer Brand i kampen om at tiltrække og fastholde de bedste talenter til Lidl Danmark.

Din hverdag bliver alsidig med forskelligartede opgaver, projekter og gøremål; den ene dag deltager du på en karrieremesse, og dagen efter nørder du på kontoret. Du skal derfor være omstillingsparat og trives i et miljø, hvor der er fart over feltet, og hvor morgendagens kalender kan blive ryddet til fordel for en ny og spændende opgave, som kan komme både fra dig selv og fra din leder.

Vi er en del af HR, hvor vi sidder flere end 20 dygtige og engagerede medarbejdere. Til daglig deler vi kontor med vores Recruitingteam, der består af tre passionerede ”rekrutteringsnørder” ud af de 20+ HR-kolleger. Vi slipper (heldigvis) ikke uden om ”rekrutteringsnørderne”, da en af vores fornemmeste opgaver er at tiltrække de bedste kandidater, som de kan rekruttere. Udover at vi hver dag arbejder hårdt og målrettet, så er det sociale og det sjove ekstremt vigtigt for os – vi forspiser os gerne sammen i sushi og store bøffer med sovs uden for arbejde, og vi er heller ikke blege for at afholde en fredagsbar.

Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men påbegynder snart byggeriet af et stort, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus – mere centralt bliver det ikke! Hovedkontoret vil stå klart i år 2021, og du vil have mulighed for, efter nærmere aftale, at arbejde på vores satellitkontor i Aarhus en gang om ugen.

Om jobbet

Om jobbet
  • Udarbejde kommunikations- og Employer Branding materiale; offline såvel som online
  • Udarbejde og opsøge indhold til LinkedIn og anden digital kommunikation
  • Tekstforfatning og optimering af indhold til vores karriereside (http://karriere.lidl.dk)
  • Optage og redigere korte videoer til ekstern såvel som intern brug
  • Identificere og kommunikere historier, der udtrykker vores Employer Brand
  • Deltage på karrieremesser og -events – med mulighed for at være ansvarlig for udvalgte messer
  • Indsamle, analysere og rapportere Employer Branding metrics
  • Diverse ad hoc opgaver inden for kommunikation, Employer Branding og rekrutteringsområdet
 

Om dig

Om dig
  • Du er studerende på en relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for branding, kommunikation, marketing, HRM
  • Du er nysgerrig på at lære og udvikle dig inden for kommunikation, branding og/eller Employer Branding
  • Det er en fordel, hvis du besidder grafiske evner og er bekendt med Adobe Illustrator eller InDesign
  • Du behersker mundtlig og skriftligt dansk på et højt niveau, og du kan begå dig på engelsk
  • Du er udadvendt og imødekommende
  • Du er en ordekvilibrist uden lige og du har stærke kommunikationsevner
  • Du er omstillingsparat og trives i et miljø, hvor der er fart over feltet
  • Du er initiativrig, kreativ og positiv, og du motiveres af at bringe dig selv og dine kompetencer i spil
  • Du har fokus på detaljerne og styr på deadlines
 

Vi tilbyder

Vi tilbyder
  • Et unikt indblik i hvordan der arbejdes professionelt med Employer Branding i en stor, international virksomhed, der vækster
  • En spændende og udfordrende mulighed for at prøve dine kompetencer af
  • Masser af faglige udfordringer og solide erfaringer til dit videre virke
  • Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med både faglig sparring og motiverede kolleger

Tiltrædelse: medio januar 2020
Forventet antal timer i ugen: 15 timer (Fastlægges i forhold til dine studier)

Stillingen er tidsbegrænset indtil slut juni (med mulighed for efterfølgende praktik fra august 2020)

Vi indkalder kandidater løbende, og vi afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Employer Branding Responsible, Mari-Louise Paulsen, på telefon: 7635 0127

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Er du interesseret i denne stilling?

Tryk på "Send ansøgning" for at komme videre til vores online ansøgningsportal. Husk at vedhæfte din motiverede ansøgning og CV. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Send ansøgning
 

Lignende stillinger