Du lykkes i Lidl
Log ind på ansøgerportal Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger
Gemte stillinger

Se dine muligheder i Lidl

I Lidl er vi altid på udkig efter talenter! Se vores ledige stillinger og find dit drømme job. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Se ledige stillinger
Se ledige stillinger
Sine-Dolberg_Head-of-HR

Mød Sine, Head of HR

Har du viljen, så har vi mulighederne!

Det er Sine, Head of HR, et rigtig godt eksempel. Sine startede sin karriere i Lidl Danmark som District Manager i januar 2015 og allerede i efteråret 2016 blev hun forfremmet til Head of HR for Lidl Danmark.

Hvad lavede du inden du kom til Lidl?

Jeg startede i Lidl direkte efter mit studie (cand.merc.IVU) i rollen som District Manager, hvor jeg som nyuddannet fik det overordnede ansvar for en række Lidl-butikker, og dermed en masse skønne og dygtige medarbejdere.

Hvad indebærer din rolle som Head of HR?

Mit job indebærer en stor del strategisk arbejde i samarbejde med resten af direktionen, hvor vi i fællesskab sætter fokus på den overordnede retning for Lidl Danmark. Herudover har jeg cirka 25 dygtige medarbejdere i min afdeling fordelt på tre afdelinger: Recruiting & Employer Branding, Development & Engagement og HR Services, og så har jeg en senior konsulent i teamet, som arbejder tæt sammen med mig om strategiske projekter i HR. Dermed indebærer en stor del af min rolle den daglige ledelse af teamlederne for disse afdelinger. Overordnet kan man sige, at jeg er ansvarlig for vores medarbejderes ”livscyklus” – altså at alle faser i en medarbejders ansættelse forløber godt – også fra den dag, de ikke længere ønsker at være i Lidl.

Er der nogle særlige udfordringer, du har været nødt til at stå over for?

Jeg bliver heldigvis udfordret nærmest hver dag, men den største udfordring, vi står over for lige nu, er fastholdelse af vores dygtige medarbejdere.

Er der noget, du er særlig stolt af?

Jeg er særligt stolt af, at vi på under tre år har formået at skabe karrieretrapper af høj kvalitet med udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere på tværs af samtlige niveauer i organisationen. Særligt kan vi se på målinger af vores ledere, at de rykker sig, når de har været igennem et internt lederforløb.

Hvordan vil du beskrive din work-life balance?

Jeg har stor passion for mit arbejde, og bruger derfor også mange timer på det. Når jeg alligevel kan sige, at jeg har en god work-life balance, er det fordi, jeg har stor fleksibilitet i mit job – både ift. arbejdstid og sted. Det fungerer, fordi vi fokuserer mere på resultater end på hvornår, man sidder på kontoret.

Er der muligheder for karrieudvikling i Lidl?

Der er rig mulighed for udvikling og progression i Lidl – både nationalt og internationalt, og det er jeg et rigtig godt eksempel på. På godt fem år i Lidl, er jeg blevet forfremmet to gange. Jeg har også været i Tyskland på vores hovedkontor i syv måneder som ansvarlig for procesoptimering, og jeg er langt fra den eneste, der har været på sådan en ”rejse”.

Har noget overrasket dig ved at arbejde for Lidl?

Da jeg for fem og et halvt år siden trådte ind ad døren til Lidl, var det med en vis overbevisning om, at jeg var havnet hos en stor international virksomhed, hvor man arbejdede mange timer, havde stort fokus på nøgletal og tilsvarende lavt fokus på medarbejdere. Den første del var ikke helt ved siden af, men i forhold til den sidste del, kunne jeg ikke have taget mere fejl. Min egen rejse vidner om, hvor højt man vægter medarbejderudvikling i Lidl, og bl.a. de kontinuerlige investeringer i uddannelse og udvikling af medarbejdere viser det samme. I Lidl er vi fuldt ud bevidst om, at vi intet er uden vores medarbejdere – og vi agerer herudfra.

Hvad ville du sige til nogen, der tænker på at blive den del af Lidl?

Jeg vil anbefale, at man, uanset hvilket job man søger, gør sig klart hvilken kultur, der er på arbejdspladsen og i afdelingen. Man skal huske, at et ansættelsesforhold er et tilvalg for både medarbejder og virksomhed, og der skal være et match. Så forbered dig, stil relevante, afklarende spørgsmål og reflekter. I HR-afdelingen i Lidl Danmark lover jeg dig højt tempo, udfordring, sammenhold og et passioneret lederteam, der sætter medarbejdere i højsædet.

Hvilke tre ord vil du bruge til at beskrive Lidl?

Ambitioner, sammenhold, ansvar.

Lyder det som noget for dig?

Tag et kig på vores ledige stillinger på vores hovedkontor. Måske finder du dit drømmejob?

Se ledige stillinger