Introduktion
Vi søger en salgssekretær, til et barselsvikariat af ca. 1 års varighed med tiltrædelse d. 1/8 2023. Vores nye kollega skal være med til at sikre en professionel og velfungerende salgsadministration.
Forventningerne til vores nye kollega er store, og der vil være rigeligt med udfordringer – hvorfor vi søger en kandidat, der er klar til at tage ansvar. Du har gerne erfaring fra lignende stilling eller branchekendskab fra Detailhandel og kædedrift.
Om jobbet
• Du er bindeleddet imellem vores butikker, region, hovedkontor og lager. Du indsamler og udsender informationer og opgaver via forskellige programmer, og du er tovholder på diverse meddelelser til og fra butikkerne
• Du er sekretær for Salgscheferne og Regionsdirektøren, samt til tider den resterende del af Ledergruppen. Du forbereder og udarbejder diverse oversigter til budgetmøderne, og du er tovholder på tilbagemeldinger fra Distriktscheferne
• Du udarbejder uge- og månedsrapporteringer indeholdende nøgletal som f.eks. omsætning, afskrivninger, produktivitet og lønprocent
• Du følger op på diverse rapporteringer og opgaver
• Du udfører diverse ad hoc-opgaver som f.eks. mødebooking, kalenderstyring, klargøring til møder, udarbejdelse af mødereferater, fakturakontrol og fordeling af intern post
Om dig
• Du er superbruger i Excel, og du har generelt meget stærke kompetencer i MS Office pakken, herunder PowerPoint og Word, samt eventuelt kendskab til Adobe
• Du er god til at arbejde med og præsentere tal
• Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, i såvel dansk som engelsk
• Du er detaljeorienteret, struktureret og opfølgende
• Du er selvstændig, pålidelig og ansvarsbevidst
• Du har en grundlæggende forståelse for udarbejdelse af vagtplaner og reglerne herom
• Du trives med mange standardopgaver samt uforudsete ad hoc-opgaver, og du har en serviceminded tilgang til opgaverne
Vi tilbyder
• En fleksibel arbejdsplads, med faglige udfordringer og gode karrieremuligheder, samt evt. fastansættelse for den rette kandidat
• Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
• Mulighed for sundhedsordning
• Konkurrencedygtig lønpakke
• Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.
Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt Rekrutteringskonsulent Signe Ingemann, hverdage mellem 8.00-16.00.