#teamlidl
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Studentermedhjælper til Indkøb (ca. 15 timer ugentligt)

Ansøg
2022_HQ Hero

Arbejdssted

Hovedkontor Kolding {amount} km. væk
Profilvej 9
6000 Kolding

Ansættelsesform

Deltid

Forretningsområde

Kontor

Stilling

Indkøb

Reference nr.

DK-019330

Vil du være med til at præge udviklingen i en af Europas mest succesfulde dagligvarekæder? Og vil du samtidig have personlige udfordringer og udvikle dine kompetencer? Så er det måske dig, der er vores nye kollega!

Vi søger assistance i kampagneafdelingen med fokus på advisering, planlægning, optimering og koordinering.

Food Aktion, god energi og Lidl DNA

Lidl er i vækst, og til vores hovedkontor søger vi derfor en energisk og struktureret studentermedhjælper til den centrale kampagneafdeling tilhørende indkøbsafdelingen. 

Brænder du for at have fingeren på pulsen i et dynamisk miljø, og vil du være med til at sætte dit præg på vores DNA udadtil? Så er kampagneafdelingen det rette sted for dig, da vi er bindeleddet mellem hovedparten af afdelingerne på hovedkontoret. Afdelingens overordnede mål er at skabe og planlægge Danmarks bedste tilbudsavis til vores kunder hver uge. 

Vores kampagneafdeling består af to afdelinger: Non Food og Food Aktion. Food Aktion består yderligere af to teams; et nationalt og et internationalt. I Food Aktion er vi i alt ni engagerede medarbejder, der er drevet af resultater. Vores team er kendetegnet ved vores sammenhold, energi og den uformelle omgangstone på kontoret.

Nyt hovedkontor i 2023

Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men er påbegyndt byggeriet af et nyt, stort, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus. Det nye hovedkontor vil stå klar i sommeren 2023.

Oplæringen kommer delvist til at foregå i Kolding, men vi er fleksible i forhold til din arbejdslokation, når oplæringen er afsluttet (hjemmearbejdsplads, Hovedkontor i Kolding eller Satellitkontoret i Århus – også efter vi er flyttet).

Om jobbet

  • Leverandørkontakt og advisering af kommende kampagner
  • Daglig koordinering mellem afdelingerne; indkøb, marketing, salg og logistik
  • Korrektur på tilbudsavisen, nyhedsbreve og annoncer
  • Assistance til de andre kollegaer i afdelingen og diverse ad hoc-opgaver
  • Vedligeholdelse og opdatering af diverse excel-lister

Om dig

  • Du har gerne min. 2 år tilbage af dit studie på enten bachelor- eller kandidatuddannelse
  • Gerne med retning inden for handel, økonomi, supply chain, indkøb eller marketing
  • Du har gode engelskkompetencer såvel mundtligt som skriftlig
  • Du er omstillingsparat, har gå-på-mod og har lysten til at lære nyt
  • Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag og er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Du har en analytisk sans og forstår sammenhæng mellem forskellige processer
  • Du arbejder systematisk og struktureret, samt har sans for detaljer
  • Du er superbruger i Excel og elsker at arbejde med tal. Du har gerne erfaring inden for makroer i Excel, men det er ikke et krav
  • Du har generelt flair for programmer og systemer

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • Faglige udfordringer og med dertilhørende ansvar
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m. 

 

Arbejdstid

Arbejdstiden vil være 15 timer fordelt på 2 dage om ugen i tidsrummet 08.00 – 16.00 eller efter nærmere aftale. Vi ser gerne, du melder ind, hvilke dage, og i hvilke tidsrum, du har mulighed for at ligge dine timer. 

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Vi indkalder kandidater løbende, og vi afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Koordinator, Melanie Bromm Dalsgaard, på mail: melanie_bromm.dalsgaard@lidl.dk