Mød vores projektleder i procurement, Mia

Læs mere om Regnskab i Lidl

Da Mia begyndte i Lidl for snart 12 år siden, var planen klar: Det skulle blot være et enkelt sabbatår. Men hverdagen i Lidl tog hurtigt fart, og i dag sidder hun på hovedkontoret som Projektleder i Procurement.

Jeg skulle egentlig kun have haft ét enkelt sabbatår og så tilbage på skolebænken, men jeg endte med at tage en helt anden uddannelse. Dét, jeg kalder en Lidl-uddannelse.

Jeg startede som butiksassistent, men blev hurtigt tilbudt et forløb som souscheftrainee. Efter jeg færdiggjorde uddannelsen, arbejdede jeg som souschef i nogle år. Jeg elskede dynamikken, men jeg kunne også mærke en nysgerrighed efter at prøve kræfter med kontoret. Da jeg rakte ud til vores medarbejderkonsulent og fortalte om mine drømme, blev der lyttet med det samme.

Derfra gik det stærkt, og efter en barsel landede jeg her på vores kontor, hvor jeg nu har været i seks år. For mig er 12 år i Lidl gået utroligt hurtigt, netop fordi der altid er mulighed for udvikling. Hvis man vil det, så kan det lade sig gøre.

Butikkerne i højsædet

I min stilling i Procurement sidder jeg med det, man kan kalde teknisk indkøb. Hvis jeg skal forklare det helt lavpraktisk, så køber jeg alle de store "møbler" og det vilde udstyr til vores butikker. Det er alt fra store bakeoff-ovne til de helt tunge ting som køleceller og frostrum. Lige nu er vi for eksempel i gang med at udskifte kølemøbler overalt i landet.

Min baggrund fra butikslivet og mine år som souschef er guld værd i mit arbejde i dag, fordi jeg kender den daglige drift ud og ind. Jeg har en enorm respekt for arbejdet i butiksleddet, og mit mål er altid, at vores projekter skal lande så smertefrit som muligt ude i butikkerne. Det giver mig en stor stolthed, at vi på trods af tidspres og 'last minute'-ændringer altid når i mål som et team.

Plads til store armbevægelser og stærkt sammenhold

Det var lidt af en kulturomvæltning at rykke fra butikken til hovedkontoret. Jeg gik direkte fra arbejdsbukser og Lidl-skjorten til at skulle sidde i møder med folk, der havde mange års karriereerfaring. Jeg var nok lidt af en usleben diamant med store armbevægelser og en sand popcornhjerne fuld af idéer, men kanterne er blevet pudset af, og jeg har lært utroligt meget af mine dygtige kolleger.

Det absolut bedste ved Lidl er det stærke sammenhold og det høje humør i hverdagen. Vi har en kultur, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden, og jeg er utrolig stolt af at blive set i mit arbejde og få lov til at give mulighederne videre til andre. Derfor har jeg også tidligere opfordret mine kollegaer til at søge stillinger her på hovedkontoret, hvis de har haft lyst til at prøve nye muligheder af.

Min passion for jobbet har faktisk fulgt med mig hele vejen hjem til vores lille landsted, hvor jeg bor med min forlovede og vores barn. Jeg er simpelthen så glad for min arbejdsplads, at jeg har billeder af nogle af vores nye butikker og fedeste projekter hængende på væggen derhjemme! Når man har så fantastiske kolleger, er det det hele værd.

Spring ud i det

Hvis du overvejer at blive en del af Lidl, så er mit råd helt enkelt: Spring ud i det! Du kan kun blive positivt overrasket. Det er en arbejdsplads i konstant bevægelse, hvor du hver dag får mulighed for at fordybe dig i spændende processer, vilde projekter og fantastiske mennesker.

Mine tre ord til at beskrive Lidl er: Udvikling, ambitiøst og tempo.