Regnskab

Et verdensklasse sammenhold med styr på tallene 
I vores Finance afdeling er vi opdelt i fire specialiserede teams: Regnskab, Finans, Tax og Varebogholderiet. Som en del af holdet får du en utrolig bred berøringsflade med resten af organisationen i Danmark såvel som med vores internationale hovedkontor i Tyskland. Sammen tager vi et konkret ansvar for den samlede regnskabsafslutning, finansiering og skattesager, og vi fungerer som en vigtig støttende motor for forretningen.

Regnskab 
I Regnskabsteamet håndterer vi kreditorbogholderi og anlægsbogholderi, ligesom vi vedligeholder stamdata og bogfører regninger. Det giver os en enorm kontaktflade til resten af huset, når vi i tæt dialog med de forskellige afdelinger sikrer godkendelse af regninger. Derudover bærer vi et stort ansvar i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning.

Finans 
Vores Finansteam har til opgave at sikre håndteringen af vores cash flow, intern og ekstern finansiering samt koordinering af likviditet og betalinger. I tæt samarbejde med finansielle partnere og afdelinger som Byg og Ejendom, IT og HR sørger vi for, at økonomien er i faste rammer. Vi står desuden for debitorbogholderiet og udgående fakturering. Hver dag arbejder vi passioneret på at optimere vores processer, og vi værdsætter nysgerrighed og lysten til at lære utrolig højt. Hos os bliver du en del af et dedikeret team, der skaber mærkbare resultater gennem et stærkt fundament.

Varebogholderiet 
I Varebogholderiet samarbejder vi hovedsageligt med vores leverandører. Her består en stor del af hverdagen af at afklare fakturaer, og for at få puslespillet til at gå op, løfter vi altid i flok med vores gode kollegaer i Indkøb og Central Logistik.

Tax 
Vores eksperter i Tax løser alle skattemæssige opgaver. Vi tager et konkret ansvar for beregning af selskabsskat i perioderegnskaber og årsregnskaber, udarbejder Transfer Pricing dokumentation og kvalitetssikrer beregningen af punktafgifter. Vi fungerer som en tryg sparringspartner i forhold til energiafgifter og moms, ligesom vi sikrer en korrekt afregning til myndighederne.

Udvikling på tværs af afdelingen 
Fælles for alle fire teams er, at vi arbejder ud fra smidige arbejdsgange og løbende driver spændende projekter på tværs af huset. Vi har især et stort fokus på digitalisering og automatisering for hele tiden at forenkle processerne og aflaste vores kollegaer i hverdagen. Vores teams er meget tæt forbundne, og der er rig mulighed for at søge nye veje internt og få et stærkt fundament for din faglige udvikling.

Har du nysgerrigheden og lysten til at arbejde i en afdeling, der vægter samarbejde, faglig sparring og et verdensklasse sammenhold højt, så er vi den helt rette afdeling for dig!