Steffen, International Graduate i Salg
Mød Steffen, Graduate i Salg
I juni 2018 blev jeg færdig med en kandidat i Logistik og Supply Chain Management fra Aarhus BSS, hvorefter jeg fik arbejde i Lidl’s Dispo Management afdeling. Jeg fandt hurtigt ud af at Lidl var en virksomhed der matchede mit ambitionsniveau og selvom jeg sad i en fast stilling, blev jeg nysgerrig på muligheden for at blive Graduate. Graduate stillingen var for mig en mulighed for at få et dybere kendskab til hele Lidl. Hvilket var grunden til at jeg søgte stillingen og startede som Graduate i august 2020.
360 graders perspektiv på virksomheden
Det lyder måske som en kliché, men ikke desto mindre, er det sandt. Som Graduate får man et 360 graders perspektiv på virksomheden og det var i høj grad dette som forinden tiltalte mig ved stillingen. Der er ingen tvivl om at rotationerne kommer til at styrke mig i mit arbejde på hovedkontoret, da jeg får en forståelse for det arbejde der udføres i andre afdelinger, og derved nemmere kan optimere egne processer. Man går aldrig hjem uden ny viden og det er det jeg synes er fedt. I løbet af de 18 måneder får man et stort kendskab til virksomheden, som i sidste ende gør at jeg bedre kan træde ind i den stilling, som jeg efterfølgende skal sidde i.
”Graduate forløbet er en investering. Lige så meget som man lægger i det, får man igen.”
Fra butiksassistent til distriktschef
I butiksforløbet fik jeg et realitetstjek af hvordan tingene praktiseres i butikkerne. Jeg fik en grundig butiksforståelse og et nærmere indblik i, hvordan arbejdet på hovedkontoret påvirker driften i butikkerne. Det gav mig en forståelse for hvor stor en betydning, det vi laver på hovedkontoret, har ude i butikkerne, hvilket gør at jeg i højere grad ser vigtigheden i selv de mindre opgaver bliver eksekveret korrekt på hovedkontoret, da det ellers kan koste mange ressourcer ude i butiksleddet.
Neckarsulm, Tyskland
I den sidste del af Graduate forløbet var jeg i Tyskland, hvor jeg var fik sprogundervisning samtidig med at jeg kunne gøre benytte det i praksis på vores internationale hovedkontor, hvilket medførte en hurtigere læringsproces. I løbet af min tid i Tyskland arbejdede jeg i to forskellige, hvilket har givet mig nogle gode relationer, som også i fremtiden kan være brugbare. Gennem en grundig og imødekommende oplæring kom jeg hurtigt ind i opgaverne, hvorfra jeg fik tildelt et stort ansvar.