We are hiring Store Managers in Copenhagen.

Internationals are also welcome!

Please apply here.

Mød vores Operations Manager, Ian

Se vores stillinger på lageret

Ian startede i Lidl i 2016 som teamleder på vores logistikcenter i Kolding. I dag står han i spidsen for hele den operative lagerdrift som Operations Manager. Med ansvar for 135 operative medarbejdere og fem teamledere har Ian et stort fokus på både produktivitet og medarbejdertrivsel.

Jeg startede i Lidl i 2016, hvor jeg trådte ind ad døren som teamleder. Dengang stod jeg med ansvaret for et forholdsvis lille område med enormt høj aktivitet, hvor ordrerne fløj ind fra dag til dag. Det lærte mig at være omstillingsparat og tage hurtige beslutninger, hvilket er helt essentielt i en virksomhed i konstant bevægelse som vores.

Sidenhen blev jeg koordinator for varepluk, hvilket gav mig nogle helt nye snitflader og en bredere helhedsforståelse for vores logistikcenter. Det gjorde overgangen til min nuværende stilling som Operations Manager helt naturlig. At jeg selv har udviklet mig i Lidl og arbejdet som både teamleder og koordinator her på logistikcentret, giver mig en kæmpe fordel i dag. Det betyder, at jeg har processerne helt inde under huden og ved, hvad mine egne teamledere står overfor i hverdagen.

Ledelse i øjenhøjde

Når jeg skal forklare mit job, plejer jeg at sige, at jeg hjælper med, at butikkerne får de varer, de skal bruge. Min afdeling tæller lige nu 135 dygtige medarbejdere, som dækker alt fra kontrollanter, truckførere og plukkere til rampefolk og returmedarbejdere. Min fornemmeste opgave er i virkeligheden at klæde mine fem teamledere bedst muligt på og give dem de bedste forudsætninger for at kunne lykkes med deres teams.

Jeg bruger det meste af min dag ude på lagergulvet. Det er vigtigt for mig at se, at driften kører, men i endnu højere grad at mærke stemningen og sikre, at vores medarbejdere er motiverede. Vi balancerer hele tiden økonomi, timer og produktivitet, men det må aldrig ske på bekostning af arbejdsglæden. Det er et fysisk arbejde, og jeg har en enorm respekt for den indsats, der bliver lagt hver dag. Vi har en fantastisk arbejdsplads, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde, uanset hvilken stilling man sidder i.

Trivsel skaber stolthed 

Noget af det, der gør mig mest stolt af mit arbejde, er resultatet af vores seneste trivselsundersøgelse. Den viser sort på hvidt, at vi har kollegaer, der er glade for at gå på arbejde, og det betyder simpelthen alt for mig.

Det vidner om en helt unik kultur på tværs af hele logistikcentret. Når vi har travlt, oplever jeg, at vi løfter i flok for at nå i mål. Alle hjælper alle, og der er et godt samarbejde på tværs af alle afdelinger. Det er ret unikt for så stor en arbejdsplads, og jeg oplever den samme hjælpsomhed, hver gang jeg rækker ud til kollegerne på hovedkontoret.

Spring ud i det

Hvis du overvejer at blive en del af holdet hos os, er mit råd helt enkelt: Go for it. Jeg har absolut ikke fortrudt det. Du bliver en del af en fantastisk arbejdsplads med et unikt sammenhold, spændende personlige udviklingsmuligheder og kolleger, der støtter hinanden.

Mine tre ord til at beskrive Lidl er: Trivsel, udvikling og sammenhold.