Det betaler sig.
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Mød vores Associate Consultant i Supply Chain, Mateo

Læs mere om Supply Chain
2026_Mateo Hero

Mateo startede som butiksassistent i vores butik i Odder og har siden været både souschef og butikschef, før han fik en stilling på vores hovedkontor. I dag er han en vigtig brik i det store maskinrum, der sikrer, at vores varer altid lander på hylderne i butikkerne.

Da jeg for 14 år siden begyndte at arbejde i Lidl, fandt jeg hurtigt et omskifteligt miljø, hvor der er handling bag ordene. Det skete ved, at jeg kort efter min start som butiksassistent blev sporet ind på et udviklingsforløb til souschef, og siden da har jeg grebet de muligheder, der matcher mine kompetencer og ambitioner.

Når jeg ser tilbage på min tid som souschef og butikschef, er det især de mennesker, jeg har arbejdet sammen med, der gør mig stolt. Jeg ser kolleger, jeg har været med til at udvikle, som fortsætter deres egen karriereudvikling rundt omkring i virksomheden, og det er en kæmpe succesoplevelse for mig. Det viser, at vi i #teamlidl investerer i hinanden.

Når ketchuppen står på hylden, er opgaven løst

I dag sidder jeg på hovedkontoret i vores Supply Chain Planning-afdeling. Vi fungerer som et serviceorgan for butikkerne, og vores fornemmeste opgave er at understøtte dem, så de kan give kunderne den bedste oplevelse. Det gør vi ved at sørge for, at varerne står på hylderne, så kunderne ikke går forgæves.

Hvis jeg skal forklare mine børn, hvad jeg laver, så plejer jeg at sige: Hvis ketchuppen står på hylden, så har jeg gjort mit arbejde. Hvis den mangler, så er det min opgave at finde ud af hvorfor og få den tilbage igen.

Gennem min tid i Lidl er min bevidsthed om min egen rolle vokset. Selvom jeg kun er en relativt lille brik i det enorme Lidl-puslespil, har jeg en helt central funktion i det store billede. Vi arbejder hele tiden på at flytte grænserne for, hvad der er muligt på det danske detailmarked, og det kræver, at vi tør tænke stort og handle hurtigt.

Et godt eksempel på det er vores initiativ med ‘fast lav pris hver dag’. Her har vi arbejdet benhårdt på at forberede vores samarbejdspartnere på, at vi nu forventer at sælge endnu flere produkter hver dag. Det har været en spændende opgave, og vi er glade for, at det er gået så godt.

Lidl i udvikling

Lidl er en virksomhed i konstant bevægelse, og vi prøver hele tiden at gøre det endnu bedre. Jeg synes, at det unikke ved vores udvikling er, at vi trods idéer, koncepter og planer, stadig har butikkerne og kunderne som førsteprioritet. Det gør, at vi hver dag kan stille med de bedste og flotteste butikker til vores kunder.

Det, der altid overrasker mig positivt, er den enorme dedikation, mine kolleger udviser. Lige når man tror, at det ikke kan blive vildere eller større, så gør det det alligevel. Det kræver struktur og disciplin, men det giver også en følelse af at være en del af noget, der virkelig rykker.

Lidl i 14 år

For mig handler balance i hverdagen ikke om at skille tingene skarpt ad. Jeg tror på at skabe synergi. Jeg tager hele mig selv med på arbejde, og derfor tager jeg også mine succeser og udfordringer med mig hjem. Jeg får meget ud af at kunne tale med nogen om mine succeser og udfordringer på arbejdet, og modsat får jegogså meget igen på arbejdet, hvis jeg kan være sig selv, når jeg er på arbejde. Det giver en ærlighed og en nerve i hverdagen, som gør, at jeg kan præstere bedst muligt. Hver dag. Det har jeg gjort i alle de 14 år, jeg har været i Lidl.

Hvis du overvejer at blive en del af Lidl, kan du se frem til en verden med masser af personlig og faglig udvikling. Her får du lov til at handle, og du bliver en del af en kultur, hvor vi aldrig står stille. Mine tre ord til at beskrive os er: Struktur, handling og udvikling.

Skal du med på holdet?

Vil du med på rejsen og blive en del af team Lidl?

Se ledige stillinger i Salg