Det betaler sig.
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Mød vores Executive Consultant, Camilla

Læs mere om Sales i Lidl
2026_Camilla Baastrup NY Hero

Mød vores kollega Camilla, der startede sin Lidl-karriere som District Manager. I dag arbejder hun på vores hovedkontor, hvor hun er i front for vores kommende online shop.

Da jeg søgte stillingen som district manager i Lidl, var jeg næsten færdig med min kandidat i Organisation og Strategi på Aalborg Universitet. Det blev min første rigtige fuldtidsstilling, og selvom jeg kom med en akademisk baggrund, gav det mig en uvurderlig forståelse for detailbranchen og de stærke relationer, vi skaber i butikkerne.

Siden da har jeg brugt den forståelse på hovedkontoret, hvor jeg har haft en række spændende stillinger. Jeg startede på hovedkontoret i 2023 som personlig assistent for nogle af vores direktører. Her kunne jeg bruge mine erfaringer fra min tid som distriktschef til at understøtte direktørernes opgaver.

At gøre det enkelt at gøre det rigtigt

Det gav mig senere muligheden for at blive afdelingschef for Sales Operations, hvor jeg har været i 1,5 år. I min tid som afdelingschef for Sales Operations har mit fokus altid været på at understøtte mine kollegaer ude i butikkerne. I butikkerne er der fart på, og derfor skal de processer og koncepter, vi udvikler herinde på hovedkontoret, gøre det enkelt at gøre det rigtige ude i butikkerne. Det betyder helt konkret, at vi altid gennemgår og tilpasser nye koncepter til butikkerne, så de er lige til at gå til for vores butikskollegaer.

Jeg er enormt stolt af det team, jeg har stået i spidsen for i Sales Operations, og hvordan vi sammen har formået at forny afdelingen. Vi har knoklet for at simplificere arbejdsgangene, så butikkerne kan fokusere på kunderne. Det er kollegerne ude i butikkerne, der fortjener den største respekt, og det driver mig at kunne gøre deres hverdag bare lidt lettere.

Camilla Baastrup NY Large Image

Kurs mod fremtidens onlineshop

Fremover har jeg ansvaret for vores kommende onlineshop. Det giver mig muligheden for at lære helt nye områder af forretningen at kende, og det motiverer mig helt vildt.. Det er mit job at sikre, at vi kommer godt i mål med shoppen, der lanceres i 2027, og at vi har de rigtige værktøjer til at gøre det.

Hvis jeg skal forklare min stilling til et barn, svarer det lidt til at planlægge en tur i Fårup Sommerland. Det er min opgave at sikre, at alle har husket de vigtigste ting, at alle er med i bilen, og at GPS'en er indstillet korrekt. Vi skal måske gøre holdt undervejs, men mit ansvar er, at vi alle kommer godt frem og har det godt på rejsen.

Stolthed og mod til at skabe forandring

Det, der ofte overrasker mig positivt ved Lidl, er vores unikke sammenhold. Vi rykker virkelig sammen, når det gælder – også på tværs af afdelinger. Jeg er stolt af at være en del af en virksomhed, der tør tage modige skridt og ønsker at sætte et positivt præg på samfundet.

For mig er Lidl ikke bare en arbejdsplads; det er et sted, hvor man bliver hørt, hvis man har gode idéer til forbedringer. Den kultur prøver jeg selv at praktisere hver dag – at mine kollegaer ved, at de kan og gør en forskel.

Hvad ville du sige til nogen, der tænker på at blive en del af Lidl?

Hvis du er klar på en hverdag, hvor tingene går stærkt, og du er omstillingsparat, så skal du bare se at komme i gang. Du bliver en del af et fantastisk fællesskab, hvor vi alle spiller på det samme hold – uanset om vi står i butikken, på lageret eller på hovedkontoret.

Bliv en del af holdet

Vil du også have muligheden for at omsætte dine ambitioner til virkelighed?

Se ledige District Manager stillinger