Mød Asger, Graduate i Marketing
Asger, Interational Graduate i Marketing
I august 2022 startede Asger som International Graduate i Marketing. Før han startede i stillingen, læste han en kandidatgrad i Commercial Retail & Management. Det var også hans store interesse for retail branchen, der var motivationen bag hans beslutning om at starte som Graduate:
”Jeg søgte oprindeligt stillingen som Graduate i Lidl pga. det perfekte match inden for retail, som jeg synes er en ekstrem spændende branche, og som jeg havde et ønske om at dykke ned i, udforske og dygtiggøre mig indenfor”.
En dannelsesrejse i forretningen
Han startede sit graduateforløb i Marketingafdelingen i august. Her arbejdede han bl.a. med promovering af Lidl Deluxe-serien, der bl.a. har budt på spændende samarbejde med Kokkelandsholdet. Lige nu befinder han sig i anden rotation af forløbet, som foregår i butikkerne. Her danner han en forståelse for organisationens kerneprodukt. Senere i forløbet, skal han bl.a. tilbringe 6 måneder som projektleder på Lidls Internationale hovedkontor i Sydtyskland:
”Stillingen som Graduate er attraktiv, da den i Lidl favner bredt - men også dybt. Jeg får lov til at fordybe mig inden for mit område samtidig med, at jeg får en hel unik indsigt i selve forretningen og alle dertilhørende aspekter. Man bliver med andre ord klædt enormt godt på til at forstå sammenhængen i forretningen, som man normalt ikke får så stort et kendskab til, i et almindeligt entry job”.
En unik stemning
Asger vidste, at det ville blive intenst at starte som Graduate. De mange rotationer, nye udfordringer og det høje tempo betyder, at han er nødt til at være omstillingsparat. Men han mener også, at det netop er dét, der gør det til en unik oplevelse, bl.a. fordi, han bliver inspireret af de mange kollegaer på tværs af organisationen, som bliver en del af hans netværk:
”Stemningen og kulturen på arbejdspladsen er unik. Der er en utrolig fed holdånd, som man mødes af, så snart man træder ind i Lidl-universet. Der er plads til at lære, stille spørgsmål og komme med nye indspark, som jeg ikke tager forgivet. Derudover er der en gensidig respekt mellem hovedkontor og butik, hvilket er med til at skabe denne helt særlige synergi i #teamlidl”.