Hils på vores kollega Solveig, som startede sin Lidl-karriere som studentermedhjælper. I dag er Solveig Social Media & Online Assistant, hvor hun blandt andet laver opslag og besvarer vores kunders kommentarer på vores Facebook- og Instagramside.
Hvad lavede du, inden du kom til Lidl?
Inden jeg startede i Lidl, læste jeg en bachelor i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet i Kolding. Jeg ville gerne supplere min uddannelse med erfaring fra erhvervslivet for at få et ekstra perspektiv på min uddannelse, og her kom Lidl ind i billedet, da jeg fik et job som studentermedhjælper. Sidenhen er jeg blevet fastansat som ansvarlig for vores sociale medier.
Hvilke arbejdsopgaver har du som Social Media & Online Assistant?
Jeg sidder blandt andet med vores Facebook- og Instagramside, hvor jeg laver opslag, besvarer kundernes kommentarer, udvikler vores SoMe-strategi og er med til at drive nogle af de store kampagner, vi kører på disse kanaler. Jeg er også med til at udarbejde nye kampagner til de sociale medier, hvor jeg har kontakt med mange kollegaer på tværs af afdelinger. Når store kampagner skal opbygges og udføres, er der mange elementer, der skal spille sammen. Det kan være udfordrende, men det gør bestemt også, at det bliver sjovt og spændende, når man skal løbe ekstra stærkt og gøre sit ypperste for at nå i mål.
Er der noget, du er særlig stolt af?
Jeg er stolt af at have været med til at øge antallet af fans på vores Facebook-side, så vi i dag ligger øverst på listen over flest fans i forhold til andre lignende Facebook-sider. Derudover så smiler jeg meget bredt, når kunderne tager ekstra godt imod vores Facebook-opslag, og at opslagene går viralt, så medierne også taler om det. Det skete for eksempel med vores opslag med en Netto-lastbil på vores lager og mågen Mågens fra Bornholm.
Hvilke kvaliteter har du brug for for at gøre dit job?
Det er vigtigt med et godt overblik og evnen til at have mange bolde i luften på samme tid, da der sker mange nye ting hele tiden. Det er også vigtigt at være omstillingsparat, når nye opgaver triller ind ad døren. Men det er super fedt med høj fart og gang i hjulene, fordi så er ingen dage ens, og der er rig mulighed for udfordringer og nye arbejdsopgaver. Til sidst er det vigtigt med godt humør og god humor, fordi vi altid smiler og griner afdelingerne imellem.
Hvordan vil du beskrive din work-life balance?
Jeg oplever stor fleksibilitet. Der er altid mulighed for at komme tidligere eller senere, tage en fridag eller arbejde hjemme, hvis man har en tid hos tandlægen, man får møbler leveret, eller man skal et smut i banken. Det er rart, at disse muligheder er tilgængelige for medarbejderne, og jeg er også af den overbevisning, at arbejdet er nemmere, hvis der er fleksibilitet, når der er brug for det.
Er der muligheder for karriereudvikling i Lidl?
Det er der uden tvivl! Jeg er selv startet som studentermedhjælper i Kundeservice, hvorefter jeg også fik timer som studentermedhjælper i Kommunikation og Marketing. Da jeg havde færdiggjort min uddannelse, fik jeg muligheden for at fortsætte i Lidl og blev fastansat. Dagen efter min afsluttende eksamen mødte jeg ind som fuldtidsansat, så jeg må sige, at der er mulighed for udvikling og progression i den retning, man ønsker.
Har noget overrasket dig ved at arbejde for Lidl?
Ja, at det faktisk ER muligt at lykkes i Lidl – det er ikke bare noget, vi siger. Man kan få mange spændende arbejdsopgaver og ansvar, hvis man gerne vil have det. Så det er bestemt muligt at være med til at forme den stilling, man sidder i, så man over tid kan tilpasse sine arbejdsopgaver til det, man nu synes er spændende.
Hvad ville du sige til nogen, der tænker på at blive den del af Lidl?
Join us! Det er utroligt spændende at arbejde i Lidl og i detailbranchen. Man bliver virkelig godt udrustet til at arbejde med komplekse og udfordrende ting, som kan gavne hele ens karriere. Og så er det utrolig fedt at arbejde i Lidl, da man løbende oplever, at medarbejderne er i centrum med de aktiviteter og tiltag, der er – som for eksempel fede julefrokoster, sjove fællesarrangementer, medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og så videre.
Hvilke tre ord vil du bruge til at beskrive Lidl?
Udvikling, muligheder og fantastiske kollegaer.