Du lykkes i Lidl
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal

Mød Mathias, Graduate i IT

Mathias graduate

Mathias – International Graduate i IT

Mathias startede som International Graduate i IT i august, efter at have færdiggjort sin uddannelse i Economics and Business Administration med specialisering i Information Management. Han har tilbragt de første to måneder i IT-afdelingen, hvor han er blevet introduceret for de spændende opgaver, projekter og ledelsesmæssige aspekter. Selvom han er ny i rollen som Graduate, er det langt fra første gang, han stifter bekendtskab med det internationale aspekt:

I løbet af min studietid har jeg haft flere jobs ved store internationale virksomheder, såvel som været holdunderviser på Aarhus BSS, både i Projektledelse og udvikling og implementering af informationssystemer. I disse stillinger har jeg opnået meget erfaring med projektledelse på globalt niveau og håndtering af mange forskellige interessenter”.

En investering i faglig og personlig udvikling

Mathias søgte stillingen som Graduate, fordi han på mange måder ser forløbet som en investering, der giver et holistisk perspektiv på en kompleks virksomhed – både nationalt og internationalt. Under sit graduate-forløb, skal han bl.a. ud at arbejde i en af butikkerne, hvor han vil opnå praktisk ledelseserfaring. Netop dette opfatter han som en helt særlig styrke ved forløbet, fordi det bidrager til hans egen personlige udvikling. Senere skal han arbejde 6 måneder som projektleder på Lidls internationale hovedkontor i Sydtyskland. Kombinationen af erfaringen fra de forskellige rotationer, mener han, er værdiskabende for hans mulighed for at sætte sit præg på en stor virksomhed:

Det er tydeligt som Graduate, at der er en plan for dig og din udvikling. Man kommer ikke bare ind som en ressource. Det står klart at Lidl investerer en masse i din udvikling og succes. Allerede inden tiltrædelse blev der udarbejdet en unik plan for mit graduate-forløb med rotationer, kurser og coaching forløb. Vi har nogle forløb og kurser der er tilrettelagt alle Graduates. Men at Lidl også har haft særligt fokus på min professionelle udvikling er virkelig noget, jeg er taknemmelig for”.

Fremtidens ledere

Generelt har Mathias fra start haft sin egen udvikling for øje. Derfor er han glad for, at han kan kombinere sin specialisering inden for sit fagområde med udvikling af sine ledelseskompetencer. Med de forskellige rotationer, kan han skabe et stærkt fundament for fremtiden. Den dybe forståelse for forretningens kerne og det internationale aspekt giver ham en viden, som de færreste kollegaer opnår: 

De projekter, jeg arbejder med i min nuværende projektleder-rolle, er store og utroligt spændende. Det er fedt at arbejde med noget, der har et stort afsæt på virksomheden og er med til at skabe et fundament for fremtiden i Lidl.  Min drøm er klart at få mulighed for at præge Lidl yderligere og at opbygge min kompetencer indenfor ledelse. Derfor kunne jeg godt se mig selv indtage en lederstilling indenfor en overkommelig fremtid”.

Er du klar på dit livs udfordring?

Se vores ledige graduate-stillinger og send din ansøgning allerede i dag

Se ledige stillinger