#teamlidl
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Mød Mia, Training & Development Manager

2023_Mia_Uddannelseschef
Hvor lang tid har du været en del af Lidl?

Jeg har været en del af #teamlidl siden marts 2017, hvor jeg dengang startede som District Manager. Efter knap 5 år i rollen som District Manager overgik jeg i januar 2022 til stillingen som Training & Development Manager.

Hvilke arbejdsopgaver sidder du med som Training & Development Manager?

Jeg sidder som Training & Development Manager i Region Vest, hvor jeg bruger det meste af min tid i butikkerne. Sammen med min nærmeste kollega, dækker jeg uddannelsesområdet for butiksledet og lageret i hele Region Vest. At være Training & Development Manager dækker derfor en lang række forskelligartede opgaver. Jeg er bl.a. sparringspartner for vores elever, Souschef-trainees, Butikschef-trainees og bruger derfor størstedelen af min tid på, at sikre deres udvikling både på modulerne og i butikken. Jeg er også sparringspartner for vores District Managers, som jeg er i løbende dialog med ift. sikring af, at potentialet af alle trainees indfries i den daglige drift. Derudover er jeg med til at sikre det optimale kursusudbud for vores butiksansatte, så de har de bedste forudsætninger for altid at kunne tilegne sig ny og spændende viden gennem vores interne kurser.

Hvordan vil du beskrive det ansvar, man får tildelt i din stilling?

Jeg bærer et stort ansvar som Training & Development Manager, da det er min opgave at sikre, at vores medarbejdere får indfriet deres fulde potentiale. Jeg skal være tæt på den enkelte medarbejder og står altid til rådighed, hvis der opstår udfordringer undervejs i deres uddannelsesforløb. Det er et ansvar som jeg bærer med stor ydmyghed og respekt.

Hvad har været den mest udfordrende oplevelse i din tid i Lidl?

Det mest udfordrende er at få tid nok til den enkelte medarbejder, da jeg dækker et geografisk stort område. Men hvem ønsker sig ikke mere tid, til det man brænder for?

Hvad har været den bedste oplevelse i din tid i Lidl?

Den bedste oplevelse ved min tid i Lidl er at følge en medarbejder, der overgår sine egne forventninger. En medarbejder som ikke har troet på, at det kunne lade sig gøre at gennemføre et trainee-forløb eller bære det ansvar, som de er blevet givet, men som lykkes med det. At få lov til at følge vores medarbejdere i at nå deres egne mål – hvad enten det er rejsen fra Souschef til Butikschef eller i at dygtiggøre sig indenfor et bestemt arbejdsområde - er en kæmpe gave.

Hvordan vil du beskrive Lidl som arbejdsplads?

Lidl er en arbejdsplads, der åbner enormt mange muligheder. Det er kun én selv, der sætter grænserne.

Følg med!

Vil du holde dig opdateret på jobmuligheder og nyheder i Lidl? Følg med på LinkedIn og hold dig opdateret på, hvad det vil sige at være en del af teamet!

Følg os på LinkedIn!