Mød Lars, Process Manager
Hvordan startede din karriere i Lidl?
Jeg startede i en af de helt nye Lidl butikker tilbage i 2005, hvor jeg derefter søgte ind på logistikcenteret. Herefter har jeg udviklet mig internt, hvor jeg først startede som plukker og i dag er jeg Process Manager.
Hvad laver du i din rolle som Process Manager?
I min rolle som Process Manager har jeg det overordnede ansvar for planlægningen af varemodtagelsen, varepluk og vareudgang. Mine primære arbejdsopgaver består derfor af at løse de daglige udfordringer samt have den daglige kontakt med operations-afdelingen.
Er der nogle særlige udfordringer, du har været nødt til at stå over for?
I starten af 2021 gennemgik vi en omstrukturering af hele opsætningen af afdelingerne, hvor vi blev omstillet til process og operations. Dette betød, at vi skulle vænne os til en ny arbejdsdag, hvor nogle af de processer, som tidligere har været rutine skulle omlægges.
Derudover har jeg været med til at udrulle vores nye styringssystem i frugt og grønt; integra. I forbindelse med dette var jeg 3 dage i Rumænien for at lære om systemet inden, at jeg var med til at træne essentielle lagermedarbejdere i systemet og etablere det på lageret i både Kolding og Køge.
Er der en præstation, du er særlig stolt af?
Jeg er stolt af mit arbejde i Lidl og den stilling jeg har. I 2021 var jeg med på talentholdet sammen med en masse dygtige kollegaer på tværs af hele organisationen.
Hvilke kvaliteter har du brug for, for at gøre dit job?
I mit daglige arbejde er det vigtigt at holde hovedet koldt og bevare overblikket. Derudover er det en vigtig kvalitet i mit arbejde, at jeg hele tiden har den rette information og viden om, hvad der sker på lageret.
Hvordan vil du beskrive din work-life balance?
Jeg har en fornuftig mængde fleksibilitet i mit arbejde, og har ofte mulighed for at tilpasse min arbejdsdag, efter hvad der er behov for. Det gør det lettere at få både privatlivet og arbejde til at fungere.
Er der muligheder for udvikling og progression?
Det vil jeg skrive under på, ja. Hvis man hver dag viser, at man både har viljen, evnerne og lysten, så er der åbne døre i Lidl. Jeg startede her på matriklen som plukker i et par måneder i 2009. Siden da gik turen forbi vores retur afdeling, og derefter som logistik assistent i varemodtagelsen. Siden 2015 har jeg først været Goods In manager og i marts 2021 blev jeg forfremmet til Process Manager.
Har noget overrasket dig ved at arbejde for Lidl?
Lidl har fyldt 14 ud af de 16 år, som jeg har været på arbejdsmarkedet, så det er næsten svært at huske andet. Jeg vil dog sige, at vi har udviklet os i en positiv retning i forhold til da vi startede i 2005, især når vi snakker om vores omdømme. I starten var holdningen meget ”det er jo bare en ny dagligvarebutik” blandt kunderne, hvor jeg i dag oplever en positiv holdning omkring Lidl.
Hvad ville du sige til nogen, der tænker på at blive den del af Lidl?
Lidl er en virksomhed med et stort bagland og dette betyder også, at mange processer er optimeret og udviklet i andre lande forud for, at de kommer til Danmark. Hvis man er klar til at arbejde i en stor virksomhed, hvor koncepter og rutiner er en stor del af hverdagen, er der masser af muligheder for udvikling i Lidl.
Endelig, hvilke tre ord vil du bruge til at beskrive Lidl?
Udviklende, konceptstærk, travl.