#teamlidl
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Mød Susan, Teamleder

2022_Susan-Seistrup

Mød vores kollega Susan, der arbejder som teamleder i varemodtagelsen på vores logistikcenter i Kolding.

Med flere års brancheerfaring, blev Susan en del af Lidl i starten af 2017. Siden har hun været på vores interne teamleder uddannelse, og arbejder i dag som teamleder.

Hvad lavede du inden du kom til Lidl?

Jeg er udlært salgsassistent i dagligvarebranchen, og blev ret hurtigt forfremmet til afdelingsleder. Efter 14 år som afdelingsleder, arbejdede jeg kort som områdeleder inden jeg besluttede mig for, at det var tid til forandring i mit arbejdsliv. Jeg startede derfor som kontorassistent ved en anden virksomhed, inden jeg søgte en stilling som logistikassistent ved Lidl i starten af 2017.

Hvad laver du i din rolle som teamleder?

Jeg arbejder i varemodtagelse på vores Logistikcenter i Kolding, hvor jeg står den daglige drift og hjælper til, hvor der mangler hjælp i en hverdag med fart. Som teamleder er det også mit ansvar at sørge for at alle mine medarbejdere trives og har det, de skal bruge i hverdagen.

Hvad synes du om Lidl som arbejdsgiver?

Jeg synes, at Lidl er en god arbejdsgiver, hvor der er plads til alle og fokus på, at alle skal have det godt. Jeg oplever også, at der bliver lyttet til alle så vidt muligt.

Hvilke kvaliteter har du brug for, for at gøre dit job?

Det er rigtig vigtigt, at der er en god ledelse og gode medarbejdere. Derudover lægger jeg stor vægt på en god tone på lagret og at vi har en god kommunikation med hinanden.

Er der muligheder for udvikling?

Jeg oplever, at der er mange muligheder i Lidl! Jeg har selv lige været igennem et forløb som teamleder trainee, hvilket har styrket min udvikling som leder. Lidl har også forskellige kurser, hvor vi har mulighed for at udvikle os meget mere. Jeg synes, det er vigtigt, at der er mulighed for udvikling, så vi fortsætte med at blive bedre til det, vi laver i hverdagen.

Hvad er det bedste ved Lidl?

Jeg synes, at det bedste ved Lidl, er at man bliver lyttet til.  Derudover har vi nogle rigtig gode medarbejdere. Jeg vil faktisk sige, at mine gode kollegaer nærmest er som en ekstra familie.

Hvordan vil du beskrive din work-life balance?

Jeg synes, det er vigtigt at adskille arbejde og privatliv, så man holder fri, når man har fri. Det er også den tilgang, jeg oplever i Lidl. Jeg synes, at jeg er god til at sige fra, hvis jeg oplever, at det bliver for meget i hverdagen.

Hvad ville du sige til nogen, der tænker på at blive den del af Lidl?

Jeg vil sige, de skal søge jobbet, fordi Lidl er en god arbejdsplads, hvor der er plads til alle.

Hvilke tre ord vil du bruge til at beskrive Lidl?

Professionelt – trivsel – motivation

Skal du med på holdet?

Bliv en del af et stærkt team, som fordeler 1.800 varenumre til mere end 130 butikker!

Se ledige stillinger