#teamlidl
Se ledige stillinger Log ind på ansøgerportal Gemte stillinger

Langt butiksforløb.

2023_HQ_portræt_alexander_gul

International forløb – Langt butiksforløb.

Fase 1: Introduktion til afdelingen: 2 måneder.

I de første to måneder af dit graduateforløb vil du være tilknyttet din fagafdeling, hvor du vil blive introduceret til fagafdelingens forskellige projekter og opgaver. Du vil allerede i denne periode få et godt indblik i de mange forskellige projekter og opgaver, der ligger i fagafdelingen. Du vil altså allerede her få mulighed for at se, hvordan et projekt kører og samtidig være med til at skulle arbejde på det.

Læs hvilke opgaver og projekter der er i de forskellige fagafdelinger i de specifikke stillingsannoncer, når de bliver offentliggjort til december 2023.

Læs mere om afdelingerne på Lidl Danmarks hovedkontor her.

Fase 2: Indledende forretningsforståelse i butiksforløb: 6 måneder.

Efter de første to måneder vil du få en grundig introduktion til vores salgsled. Her vil du under forløbet gennemgå en del af vores praktiske oplæring til butiks- og distriktschef. Du vil blive oplært i at varetage forskellige opgaver i vores butikker for til slut at kunne varetage det overordnede ledelsesansvar for flere butikker som fungerende distriktschef. Forløbet vil give dig en central forståelse for vores kerneforretning og solid operationel erfaring, som vil være afgørende i din videre karriere hos os.

”I perioden som distriktschef skulle jeg være leder for næsten 100 medarbejdere. Det kan være en udfordring, når man kommer lige fra studiet og har læst en masse teori om ledelse, men ikke har prøvet det i praksis. I den periode lærte jeg rigtig meget om mig selv og måden, jeg tænker ledelse på” Christian, tidligere Graduate i HR.

Fase 3: Rotationsfasen: 4 måneder.

Den tredje del af graduateforløbet består i rotationer mellem din fagafdeling og en anden afdeling på Lidl Danmarks hovedkontor, som har snitflader til din fagafdeling. Du vil under rotationerne få ansvar for egne opgaver og projekter, som kan have både nationalt og internationalt fokus.

"I min rotationsfase var jeg i marketingafdelingen, hvor jeg havde ansvaret for et projekt, der kørte, mens jeg var tilknyttet afdelingen. Jeg havde kolleger at spare med, men i sidste ende var det mig, der var ansvarlig for det resultat, kunderne blev præsenteret for. Det var fedt at skulle løfte det ansvar!” Christian, tidligere Graduate i HR.

Fase 4: International specialisering: 6 måneder.

I den sidste del af dit graduateforløb vil du, sammen med Graduates fra øvrige Lidl-lande i hele verden, tilbringe tre måneder på vores internationale hovedkontor i Tyskland. Afhængigt af dine tyske sprogkompetencer får du op til tre måneders fuldtids sprogundervisning i Tyskland forud for din rotation på det internationale hovedkontor. Du vil under dit ophold i Tyskland få indblik i, hvordan projekter drives internationalt.

”Vi var flere Graduates fra hele Europa samlet, og jeg har fået et enormt godt netværk med de andre, som jeg har kunnet bruge i min hverdag efterfølgende.” Lotte, tidligere Graduate i Marketing.

Gennem hele forløbet vil du arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, og du vil i dagligdagen referere til den relevante afdelingschef. Din nærmeste leder vil dog under hele forløbet være fra din fagafdeling.

Graduate forløb Lidl

Er du klar på dit livs udfordring?

Hvis du har nogle spørgsmål, før du ansøger til vores graduateforløb eller under vores rekrutteringsproces, er du altid velkommen til at kontakte os på jobilidlhq@lidl.dk.