Vi har en plan med dig
Har du evnerne og lysten til at lykkes i Lidl, garanterer vi, at du vil få masser af muligheder for at prøve tingene af i praksis og finde ud af, hvilken karrierevej der passer netop dig. Det er Camilla, butikschef i Thisted, et glimrende eksempel på. Camilla startede som ungarbejder tilbage i 2010, og har siden da bevæget sig op ad karrieretrappen.
Hvad lavede du inden du kom til Lidl?
Jeg har taget en HH-uddannelse, hvor jeg arbejdede som ungarbejder i Lidl ved siden af. Herefter var jeg egentlig i gang med at uddanne mig som finansøkonom. Men da jeg blev mor i samme periode, valgte jeg i stedet at tage nogle flere timer i Lidl, og herefter gik det stærkt.
Hvad laver du i din rolle som butikschef?
I min rolle som butikschef er jeg med 100% alle steder. Jeg laver alt lige fra A til Z: Både det administrative såsom planlægning, ansættelse af nye medarbejdere og oplæring, og samtidig er jeg en del af den daglige drift i butikken med varebestilling, opfyldning, håndtering af vores bake-off, kassehåndtering osv. Men den vigtigste opgave for mig er ledelsen af mine medarbejdere – det er deres fortjeneste at vores butik lykkes.
Hvad synes du om Lidl som arbejdsgiver?
Jeg synes, det er den bedste arbejdsplads, og det er samtidig en branche, hvor tingene går rigtig hurtigt. Man skal være klar på at arbejde i et højt tempo, men det giver også rigtig mange muligheder for udvikling. Særligt fordi at Lidl giver deres medarbejdere mulighed for at lære nyt hele tiden og uddanne sig, så de står stærkere.
Hvilke kvaliteter har du brug for, for at gøre dit job?
Først og fremmest er planlægning en altafgørende faktor. Vi har mange bolde i luften hele tiden, og det er vigtigt, at vi har en plan for, hvordan vi vil løse dagens opgaver. Derudover er det vigtigt med et godt samarbejde med vores District Manager og ikke mindst med mit team. Uden et stærkt hold bag mig og i butikken, lykkes vi ikke.
Er der muligheder for udvikling?
Jeg synes at Lidl har stærke udviklingsmuligheder. Jeg har selv været ungarbejder, butiksassistent, salgsleder, souschef, og nu er jeg butikschef. Lidl giver dig mulighederne og værktøjerne for at blive bedre hele tiden. Jeg har blandt andet været igennem Lidls souschef-trainee uddannelse, hvor jeg virkelig fik nogle stærke værktøjer med i rygsækken, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde. Nu glæder jeg mig til snart at starte på butikschef-trainee uddannelse.
Hvad er det bedste ved at arbejde i Lidl?
Det må være en blanding af det hele. I vores butik i Thisted går vi meget op i at alle er glade for at møde ind på arbejde – hver eneste dag. Derfor er der ikke langt fra min rolle som leder til vores ungarbejder. Vi gør alle en stor forskel og er med til at få det hele til at lykkes. Mit team støtter mig altid og har jeg behov for en ekstra hånd, møder de glædeligt ind og hjælper.
Hvad ville du sige til nogen, der tænker på at blive en del af Lidl?
Spring ud i det og gør det! Lidl vil meget gerne udvikle deres medarbejdere, så tag endelig imod alt det, de tilbyder. Det er nogle stærke uddannelser, hvor man får mange gode og konkrete værktøjer til at løse sit arbejde.
Endelig, hvilke tre ord vil du bruge til at beskrive Lidl?
Vækst, udvikling og sammenhold.