Vi arbejder hårdt, mens vi har det sjovt
Sol startede som elev i Lidl i august 2017 efter at have afsluttet en HG2 på IBC i Aabenraa. Efter endt elevuddannelse i sommeren 2019, stod Sol med en salgsleder kontrakt i hånden. Siden har Sols Lidl-karriere taget fart og i dag er hun butikschef i vores Aabenraa-butik. Læs om Sols oplevelser fra elevuddannelsen med hendes egne ord herunder.
Fuld fart på hverdagen
Inden jeg blev ansat som elev i Lidl, havde jeg afprøvet forskellige elevstillinger. Jeg har blandt andet været elev i en undertøjsforretning, tøjforretning og lædervareforretning, men i alle tre butikker synes jeg, at timerne føltes ufattelige lange. Jeg ønskede flere opgaver, mere ansvar og meget mere fart over hverdagen. Derfor valgte jeg at søge hos Lidl, netop fordi jeg vidste, at der altid var noget at lave. I dag er jeg utrolig glad for min beslutning, da jeg elsker det høje tempo og følelsen af, at dagene flyver afsted.
Elevuddannelsen
Når du starter din elevtid, får du en uddannelsesbog, der beskriver alle de områder, du skal lære gennem din elevtid. Uddannelsen er mere end bare at sidde ved kasse, man arbejder med mange forskellige opgaver igennem elevforløbet. Alt fra at sætte varer op til at lave hele kølspejlet om. Desuden lærer man også at bestille varer og handle hurtigt ved f.eks. tilbagekaldelser af varer.
At være elev i Lidl er utrolig lærerigt. Man prøver kræfter med alle områder i butikken. Det spænder vidt fra vores dagligvarer som kolonial, frost og tørvarer, til vores ugentlige kampagner. Du bliver lært op i stort set alt, det du ønsker, netop fordi der er sat så stort fokus på din individuelle udvikling.
Det at der bliver sat meget fokus på eleven og det faktum, at der er tid til oplæring og dialog med butikschef og distriktschef, betyder utrolig meget for ens kampgejst og interesse i uddannelsen. Lidl går utrolig meget op i deres medarbejdere, hvordan de har det og om de eventuelt er klart til nye udfordringer i hverdagen. Man har mulighed for at komme langt i Lidl, hvis man har viljen til det.
Seriøst godt sammenhold
De 8-ugers skoleophold er fordelt over din 2-årig elevuddannelse. På skoleopholdene er alle elever fra hele Lidl Danmark samlet i Grenå, hvor vi, om dagen, har undervisning og aftenerne bruges på sociale aktiviteter med de andre elever.
Nogen af skoledagene er bygget op omkring teambuilding, så vi har lavet aktiviteter sammen som hold. Vi har blandt andet været ude på en militærbane, hvor vi i hold skulle lave en masse teambuilding øvelser sammen, hvilket gjorde utrolig meget for sammenholdet.
Hverdagen som elev
Du lykkes hver eneste dag i Lidl, hvis blot du selv ønsker det. At lykkes er ikke kun ensbetydende med, at man udfører sine arbejdsopgaver tilfredsstillende og til tiden. Jeg føler også, jeg lykkes, når jeg tænker på sammenholdet blandt os kolleger, eller når jeg formår at sætte et stort smil på kundernes læber, fordi jeg ydede en ekstra god kundeservice.
Man lykkes, når man er stolt over sit eget arbejde. Godt samarbejde, højt humør og fuld fart på hverdagen, så lykkes vi alle i Lidl.