DU LYKKES I LIDL

Om vores hovedkontor

Karrieremuligheder på vores hovedkontor

1.800 varenumre. Over 100 butikker. 2 logistikcentre. 2.500 medarbejdere. Ambitiøse vækstplaner. Hverdagen på hovedkontoret er både uforudsigelig, dynamisk og udfordrende. Vi har store ambitioner, og vi stræber alle efter at gøre tingene endnu bedre. Det er vi nødt til, for konkurrencen på dagligvaremarkedet er benhård, og vi har tænkt os at vinde den.

Lidl Danmark har hoved- og regionalkontor i Kolding og et regionalkontor i Køge. På de tre kontorer er vi mere end 260 dygtige og engagerede medarbejdere, der på hver sit område bidrager passioneret til Lidls fortsatte vækst og succes. Der er udfordringer nok til alle, og hver faggruppe bidrager afgørende til Lidls ambition om at blive danskernes foretrukne indkøbssted.

Grænseløse ambitioner

Hos os bliver du en del af en ambitiøs og succesfuld virksomhed i vækst, og du får tildelt et stort individuelt ansvar og chancen for at realisere dine ambitioner. At vi er en del af en stor, international virksomhed giver dig mulighed for at tage springet videre til en international karriere. Og fordi vi elsker hårdt arbejde og gode resultater, får du også god mulighed for selv at påvirke og planlægge din hverdag med tid og plads til dit familieliv. Vi ved nemlig, at store præstationer kræver plads til at lade batterierne op.

Vi lykkes sammen
Alle nye medarbejdere på hoved- og regionskontorer får en mentor og et grundigt oplæringsforløb i hele vores organisation. Vi bestræber os også på, at du kommer ud i en af vores butikker, så du får indblik i, hvordan hele vores kerneforretning hænger sammen.

Du kan læse meget mere om vores forskellige afdelinger og deres arbejdsopgaver i menuen til højre. 
 
Læs mere om vores kultur og værdier  

 

 

Se ledige stillinger